H.C. Andersens præsentation for arvestorhertugen 26.6.1844

Stort træ i haven ved slot Ettersburg. Foto Lars Bjørnsten Odense 2006

H.C. Andersens præsentation for arvestorhertugen 26.6.1844

Kørt til Ettersburg med kansler Fr. von Müller, præsenteret for arvestorhertug Carl Alexander.

“….. Kjørt ud til Ettersburg med Kansler Müller og Fru Grosz der gav os hver en smuk Bouquet; vi fik et Aftrædelses Værelse i en Fløi hvor hele Gangen var med Hjorte Gevierer! I Forstuen kom Arvehertugen, en ung 26aarig Mand med smuk Figur, jeg kjendte ham ikke, man sagde mig ikke hvem han var men jeg anede det; han sagde mig nogle venlige Ord at det glædede ham at kjende mig! I et Værelse med Roccoco traf jeg Frøken Ziegesar med hvem jeg ifjor var i Loge i Frankfurt.

— Nu kom Arvehertugen han præsenterede mig for sin Kone, en Datter af den afdøde Konge af Holland; hun sagde mig nogle venlige Ord og nu ved Taffelet bød Hertugen mig tage Plads ved hendes Side, de underholdt sig særdeles med mig; vi gik derpaa alle udenfor Slottet hvor der var en Folkefest, der klattredes paa Mat de Cocagne, og dandsedes under en blomstrende Lind, Arvehertugen og hans Cavaleer dandsede, vilde ogsaa have jeg skulde, men jeg sagde naturligviis Nei!

— Nu førte den unge Hertug mig alene, (Eckermann var med) til et Sted i Haven hvor Göthe havde spillet i det Frie, og hvor alle Weimars berømte Mænd havde skrevet deres Navn, een Side af Træet var beklædt med Bark, der begyndte at voxe fast, Lynilden havde her slaaet ned, Jupiter havde ogsaa vilde skrive sit Navn. Derpaa gik vi til et smukt Bøgetræ og rundt om Haven; det var koldt Efteraars Veir, vi saae til Harzen, Alt havde en skotsk Charactter. Den unge Hertug var høist elskværdig, jeg kunde vælge ham til min Ven, var han ikke en Hertug! han læste høit Det har Zombien gjort vi gik fortroligt over en Time og talte. I Slottet selv læste jeg Eventyr, blev beundret; saa gik vi ud til Linden der var behængt med brogede Løgter, der dandsedes! siden spiistes til Aften. Jeg elsker ret den unge Hertug, han er den første af alle Prindser der ret har tiltalt mig, som jeg ønsker ikke var en Prinds, eller at ogsaa jeg var det. Klokken 11½ kjørte vi hjem til Weimar.”