H.C. Andersens ophold på Frijsenborg 1863 2.

H.C. Andersens første besøg på Frijsenborg 8.juli 1863 — 19. juli 1863

H.C. Andersen kom fra Glorup den 7. juli 1863 og sejlede fra Nyborg og havde en overnatning i Korsør inden sejlturen med dampskibet fortsætter nordover den 8. juli 1863 forbi Samsø.
På skibsbroen i Aarhus ventede vognen fra Frijsenborg og var på Frijsenborg kl. halv syv. Her var Læssøe med kone, søn og svigermoder på besøg.

H.C. Andersen fotograferet af Henrik Tilemann på Frijsenborg d. 18. juli 1863. Den opslåede bog er “Don Quichotte” i fransk udgave. Kilde Odense Bys Museer

Dagen efter kørte de en tur gennem de store skove. Efter middagen gik grevinden, Fru Læssøe og H.C. Andersen til det sted i skoven hvor familiegravstedet er. Det er i en åben høj, hvor de gik ind stod den afdøde greves kiste.

Grev Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs døde (1860) tre år inden Andersens første besøg på herregården. I højen skal enken også begraves og så lukkes højen og døren er begroet med roser.

Grevinden fortalte om et besøg i gravkælderen under Frue Kirke og at de havde åbnet en Frijs’s kiste, og bemærkede den pragt han lå i.

Andersen fordriver tid med at skrive breve, spadsereture samt med oplæsning for gæsterne af sine eventyr og nogle læste han så meget at han fik helt ondt i brystet og var meget træt. Bl.a læste han Snedronningen, I Spanien. Desuden skrev han enderim, bout rimés, og klippede for børnene og datteren lille Clara kom med i et vers.

Egnen ved Frijsenborg er meget smuk og H.C. Andersen er på flere køreture bl.a. en smuk aftentur af bakkede skovveje og vandring på højder, hvor de så ned i en stor dal med høstakke, som af en maler givet som sø. Om aften spiste de i en af grevens store gårde der ved skovskrænten. En anden gang gik turen gennem en teglfabrik, hvor tyskerne fra Lippe Detmold arbejdede.

Fredag den 17 juni 1863 havde H.C. Andersen drømt noget afskyeligt, at hans tænder faldt ud af Munden. Hr. Tiedemann der før var huslærer, men nu godsforvalter var her og fotograferede børnene og mig, og ligeså grevinden.

 Læs mere om H.C. Andersen og Frijsenborg !