Frijsenborg Slot ved Hammel i Østjylland. 1901, efter ombygningen. Foto: J Th. Hansen, 1848-1912
Frijsenborgs historie 2.
Grevskabet Frijsenborg er endnu den største landbesiddelse i Danmark, omfattende foruden skovene, 29 kirker med deres tiender, hovedgårdene: Frijsenborg med udbyggergården Jernit, Lyngballegård, Søbygård med Skovladen, Frijsendal, Østergaard, Faverskov med Bolstrup, samt to fjernere beliggende gårde i Boller med Christiansminde og Møgelkær mellem Horsens og Vejle Fjord.
I alt vil grevskabet Frijsenborg kunne ansættes til en værdi af ca. 7- 8 millioner Rigsdaler. det er glædeligt, når sådanne midler gives en anvendelse, hvorved ikke alene udvikles en luksus, der går hånd i hånd med kunst og smag, men hvorved også skabes materiel henseende et eksempel til efterligning i en vid kreds: de veldyrkede marker, der trods den lette jordbund nødes at give rige afgrøder, de ædle kvægracer, de fint uldede får, de velholdte kirker, de gode husbygninger på herregårdene, være for enhver, der passerer grevskabet Frijsenborg, vidnesbyrd om, at her er kapitalen på en god hånd, og vi skulle senere, ved at beskrive bygningen vise at den samme hånd i høj grad viste at forene en ædel luksus med pietet mod det fra forfædrene overleverede. Vi ville kun forudskikke en kort fremstilling af hvorledes denne værdimasse er kommen fra disse til den nuværende besidder, som nu nylig dertil har forenet et andet betydeligt godsfideikommis og med dette også forøget sit navn, tilstrækkeligt langt allerede forinden.
Grev Frijs’s familienavn er egentlig Vind. Ætten Vind forekommer alt hos Hvitfeld i begyndelsen af det 14de århundrede. Jacob Vind ril Grundet, øverste sekretær hos Kong Frederik den 2 (1544-1607), havde sønnen Jørgen Vind til Gundestrup (1593-1644) Danmarks riges Råd, admiral, der i slaget på Kolberger Heide førte skibet “Patienta” og på dette (samtidig med at kong Christian mistede sit venstre øje på “Trefoldigheden”) modtog det sår, der kort efter bragte ham døden. Admiral Jørgen Vinds søn Holger Vind, geheimekonferentsråd, vicekansler (1623-1683) efterlod sønnen Frederik Vind, stiftsamtmand i Aarhus (1662-1702), som giftede sig med Sophia Catharina Juel, generaladmiral Jens Juels datter, med hvem han fik baroniet Juellinge og navnet Juel-Vind. Deres søn Baron Jens Juel-Vind (1695-1726) giftede sig med Ida Helle Margrethe Krag, datter af statholder i Norge Baron Frederik Krag i dennes ægteskab med Griffenfelds eneste datter Charlotte Amalie. Baron Krag efterlod sin ejendom Steensballegaard til sine tre døtre, af hvilke kun den foran nævnte var gift. Hendes søn Baron Jens Juel-Vind, gehejmeråd, justitiarius i højesteret (1724-1776), fik Steensballegård, som et stamhus og antog nu navnet Krag-Juel-Vind. Denne sidstnævnte baron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge og stamhuset Steensballegaard ægtede Sophie Magdalene von Gram, arvebesidderinde til grevskabet Frijsenborg.