Herregården Frijsenborgs historie 3.

Friisenborg 1749 Kilde: www.Hammel-billeder.dk

Herregården Frijsenborgs historie 3.

“Hans kongelige majestæts ankomst til Friisenborg de. 20 Maij under 27 Canoners løsning”. Et postkort, der forestiller, Frederik d. 5 ankomst til Frijsenborg 20 maj 1749. Billedet er oprindeligt et kobberstik udført af kobberstikker og løjtnant Poul Isac Grønvold (1718-1760).

De havde to sønner 1) Frederik Carl Grev Juel-Vind-Frijs, stiftamtmand i Aarhus (1753-1815) succederede i grevskabet Frijsenborg og baroniet Juellinge, og 2) Jens Carl Baron Krag-Juel-Vind, generalmajor (1757-1856) der ved ægteskab erhvervede Arenfeldernes stamhus Sæbygaard og derefter kaldte sig Krag – Juel – Vind – Arenfeld, og erholdt Steensballegaard. Efter Grev Frederik Carls død fik hans ældste søn grev Jens Juel – Vind – Frijs grevskabet, den yngre grev Carl Ludvig Baroniet Juellinge. Nuværende besidder grev Emil Frijs succederede i grevskabet efter faderen, fornævnte gehejmeråd Grev Jens Juel-Vind-Frijs, og kom i indeværende år til besiddelsen af Stamhuset Steensballegaard, efter at generalmajor Juels sønner var døde uden mandlige arvinger, og familien fører nu atter navnet Krag-Juel-Vind-Frijs, mens grev Emil Krag-Juel-Vind’s fætter, kammerherre grev Julius, besidder af baroniet Juellinge, alene kalder sig ved navnet Juel-Vind-Frijs. Vi skylde endnu vore læsere forklaringen over hvorledes Sophie Magdalene von Gram blev besidderinde af grevskabet Frijsenborg og som sådan kunne føre navnet Frijs over til ætten Vind. Mogens Friis til Faurskov, af en ældgammel dansk slægt (med et rødt egern i våbnet) var kammerråd og rentemester under kong Frederik den 3. blev under sønnen kong Christian den 5. gehejmeråd, skatmester, universitets kansler m.m.

Han var en god husholder såvel med statens penge som med sine egne og benyttede den nærmeste tid efter souveraineteten, da man havde en tønde hartkorn for 40 – 50 Rdl, til at samle det store kompleks af godser, af hvilke der oprettedes ikke alene grevskabet Frijsenborg, men også baroniet Frijsenvold, der senere blev afhændet fra familien. Kun i to led fulgte mandsstammen i grevskabet. Sønnesønnen generalløjtnant grev Christian Frijs død 1763 (en søn af Niels Frijs, stiftamtmand i Viborg, død 1699) havde ingen sønner, af hans to døtre efterlod også kun Birgitte Christiane, gift med gehejmeråd og overjægermester Carl Christian von Gram, sig datteren Sophie Magdalene von Gram, som foran ført gift med baron Jens Krag-Juel-Vind.

Den nuværende besidder ( okt. 1867!) af Frijsenborg havde alt længe påtænkt at give sin gamle trefløjede stammegård en delvis ombygning og derved udvidelse, dog med bibehold af grev Niels Friis’ gamle murbygning af røde sten. Dette blev også for såvidt bragt til udførelse, som den ene fløj. Den søndre, alt for nogle få år siden blev omdannet og udvidet. Først senere er planen til en almindeligere ombygning fremstået og i år er hovedfløjen og den nordre fløj samt de to hjørnetårne og galleriet i gården tilendebragt og bygningen til hvilken etatsråd Meldahl har givet tegningen ligesom han har ledet arbejdet, fremtræder således som den her er afbildet i en stil, der på engang minder om Frants 1’s og Christian den 4’s bygninger.

Den skønne granitbro over slotsgraven er omtrent samtidig med den søndre fjøjs ombygning. Bronzefigurerne på samme er senere tilføjet. Bygningen fremhæves meget ved de omgivne hugne granitsten indhegnede grave. Den stemmer vel med egnens alvorlige karakter, den minder om den tid, da Danmarks nationale adel betød noget, og da de 4 navne som gårdens besidder nu fører: Friis, Juel, Vind, Krag hørte til de bedre slægter blandt denne adel af hvilken nu foruden juelerne og vinderne kun findes et par ætter tilbage, mens tyske navne og rækken af dem, der have “ladet sig adle” indtage bladene i vor store bog “Vallø-Listen” hvad man favner i en så storartet bygning, der går tilbage til hin fjerne tid i sine former og sine minder er vistnok et kapel. Hammel Kirke, hvor de grevelige lig gemmes.

Læs mere om H.C. Andersen og Frijsenborg !