Klit ved Vesterhavet. Foto Lars Bjørnsten Odense 2012
H.C. Andersens dagbog 8. juli 1859 om besøget på Nørre Vosborg
Danebrogs Flaget, to mindre stode paa andre Klithøider, her spiiste og drak vi, jeg skrev i Klitten en Sang, som jeg læste op! med os var Præsten Tang og Kone, siden kom Læreren fra Bonde Høiskolen her Hr Jørgensen, samt Assam, ogsaa Præstefamilien fra det nærliggende Huusby, ( ½ Miil) altsaa et Par Bøsseskud kun derfra. Vi bleve en fem a sex Timer her ved Stranden og jeg blev meget fortroelig med den lille Mathilde, som tilsidst tog mig under Armen løb med mig og gjorde mange Spørgsmaal; jeg gik ene om mellem Klitterne og sank i det bløde Sand, Skridt for Skridt. -Solen var ved at gaae ned da vi toge derfra.
| Improviseret Sang ved Vesterhavet. Mel: Vi Sømænd. |
| 1. |
| Hør Vesterhavets Orgelklang, Hør Vinden hvor den synger, Vi ogsaa synge vil en Sang, Her høit paa Sandets Dynger, Hvor Marehalmen snoer sin Krands, Her hvor vi Teltet reiste, Vort Danebrog i Solens Glands Vi høit paa Stangen heiste. |
| 2. |
| Det vaier, som et Glædens Tegn, Her er ei Kysten øde, En Deilighed faaer hver den Egn Hvor Venner give Møde. Og her ved Bølgens dybe Slag Skal Sangen løfte Vinge Vi under Danmarks gamle Flag Vil Danmarks Skaal udbringe ! |
Vi kom nu til Huusby Præstegaard, en hyggelig stor Gaard, med store lyse Stuer Væggene med Portrætter af Landets bedste Mænd, stor Bibliothek, en deilig Have med høie Træer, lune Gange og en Mylder af Roser; Overgangen særdeles stor fra Klitternevilde Eensomhed. Præsten Østergaard som boer her er kommet ned fra Grønland, her er altsaa doppelt for ham et Paradiis, vi gik i Haven, drak Thee; jeg var meget træt. Vi kom til Nørre Vosborg henimod tolv. Jeg havde et Klæde om Næse og Mund for Vinden. Vi spiiste varm Midnatsmad, drak igjen Thee, mange Historier har jeg i Dag hørt, een om den begravede Havmand. Nede ved Huusby Kirke blev stærk Sandflugt der ikke kunde standses og man søgte derfor en Viismand, der spurgte om intet Liig fra Stranden her var begravet af dem. Jo, »grav ham op det er en Havmand, der har sovet paa Strandbreden og nu vil Havfolkene have ham tilbage ! « og de gravede og som den Vise havde sagt, han laae og pattede paa sin Tommelfinger ; nu lagde de ham paa en Kærre, spændte to Qvier for og da foer disse til Stranden og ud i Havet, thi Havmanden drev dem afsted og Sandflugten standsede.
Se mere om “Nørre Wosborg – Nr. Vosborg og H.C. Andersen her!