I dagbøgerne hedder det om Café Greco i Rom bl.a.:

I dagbøgerne hedder det om Café Greco i Rom bl.a.:

Søndag 22 december 1833 :

Besøg af Hertz, han var meget elskværdig, bad mig at besøge sig snart, fortalte om, at han i Caffe-Greco havde læst i »algemeine Zeitung«, der udkommer i Augsburg, en Anmældelse om min Agnete, Agneta und der Meermann, jeg læste det siden selv og er saa barnagtig, at det ordenligt har sat mig i godt Humeur. —

Mandag den 20 Januar 1834:

Efter at have drukket Kaffe som sædvanligt i Caffe Græko og sladdret med Herts gik jeg gjennem Colliseum ud til Porta ST Giovani som fører til Neapel. Da jeg kom uden for Caffe Greco var der to Bønder, een blæste Sækkepibe og en anden havde en Bjørn som dandsede. Daglig seer jeg ellers en Slags Tespis der har en stor Karre, hvorpaa hænger en Tromme og en Gynge er opreist, i denne svinger sig en Abe, der er klædt ud som Soldat og kaldes Corporal. Der var intet Brev til mig! o Gud det bedrøver mig saa meget.

Torsdag 24 januar 1834:

— Da jeg kom til Caffe Greco, var der dog intet Brev. Det er ubegribeligt!

Søndag den 26. januar 1834:

Tænkte meget paa Eduard. — Sad i Caffe Greco og Herts gjorte Løier med mig. Om Aftenen var der stor Ponte molle i Skorsese.

Mandag 27.januar 1834:

…gik i Peterskirken og skyndte mig saa til Caffe greco efter Brev, der maatte jo være, mit Hjerte bankede saa stærk, jeg frygtede, at som sædvanligt skulde der være noget ondt til mig og dog ønskede jeg Brev. Der var 6 fra Danmark men ikke eet til mig;

Søndag 2. februar 1834:

Mit slette Humeur drev mig Hjem, jeg kastede mig paa Sengen, men heller ikke der var Ro; Gik i Skumringen i Caffe Greco opvarmede mig med et Glas Puns og drev om i Gaderne, men mit Hjerte udvidede sig, som det vilde qvæle mig, der var Feber i mit Blod, jeg kunde knap trække Veiret, søgte derfor hen til Bøtcher og bad ham spille Guitar og synge for mig,

Torsdag den 6. februar 1834:

— Da jeg kom i Caffe Greco, var der til min Overraskelse Brev til mig, det var fra Ludvig Müller. — Gik henved 3 paa Corsoen for at see paa Carnevals Lystigheden;

Løverdag 8.1834:

— En Harlequin havde en Hue paa der var ligesaa høi som han selv. — Luften var som forpestet med Kalkstøv af Confetti, det faldt ordentligt for Brystet. — Moersomt var det at see, hvorledes om Aftenen den Ene mere hvid end den Anden kom ind i Caffe Greco og hos Lepri. — Jeg klædte mig om og gik Klokken 7 i Festina. Theatret Alibert indrettet til Maskeradesal.

Søndag 23. februar 1834:

Vi maatte da i Doganen; derpaa kjørte vi til Caffe greco hvor jeg tog med min Kuffert ind til Christensen. Vertinden meget kjærlig. Bravo og Meyer de første Danske jeg saae.

Tirsdag 25. februar 1834:

Kom i Caffe Greco, en Mand i Bluse raabte »Andersen!« det var Feddersen, der for nogleTimer siden var ankommen. Han tog mig om Halsen og kyssede mig to Gange; Værelser kunde han ikke faae, vi gik da til Herts der havde fire. Der var et Vrøvl før han kunde faae det ene. Vi gik derpaa sammen til Capitolet, Colosæet, Lateranet, Maria Magiore Piaza barbarina, Sanct Antonio med Madonnaen, Pjaza Navona og Pantheon. — Meget træt ankom vi i Caffe Greco. Paa Pjaza Navona saae vi den smukkeste Bondepige jeg har seet (Fortunata skal hun hedde og er malet og har som Malerie gjort furore paa den tydske Udstilling). — Christensen læst et interessant Brev for mig fra Hansen i Athen.

Mandag den 31 Marts (anden Paaskedag) 1834:

Der har i Caffe-Greco hængt en Indbydelses Liste med en Tegning paa, hvor to Riddere brød en Landse osv osv. —

Søndag den 27 april 1834:

Der vare hele 12 Pasagerer. — Jackson og jeg fik hver en ganske fortræffelig Plads, det var ganske mørk da vi rullede afsted, i Dagningen mellem Bjergene der knugede sig fast om Veien saae vi først vort Reiseselskab, en Tyroler, der var Maler og kom fra Rom, spurgte mig om jeg ei hedte Andersen og fortalte da at han i Caffe greco havde læst i Algemeine Zeitung om mig og da jeg just var gaaet ham forbi havde Blunch viist ham mig og glædede sig nu ved at reise med mig…

Se mere om “H.C. Andersen og Rom” her!