Hvad brugte H.C. Andersen og de andre kunstnere Caffé Greco til ?

Interiøret i caféen er bevaret fra 1800 tallet og blandt de mange gamle fotos, malerier og og tegninger på væggene finder man også en indramning med nogle af H.C. Andersens skitser og notater samt et billede af digteren selv, hvilket bl.a. kan ses på denne side.

I 1953 tildelte de italienske myndigheder Caffé Greco prædikatet ”bevaringsværdig som følge af historisk og national interesse”, hvilket fremgår af den mindesten som er opsat på muren til caféen. Stemningen i caféen og de gamle fotos, stolenes lidt tunge og slidte røde plysbetræk samt de stilfulde tjenerne er i kjole og hvidt eller i smoking giver en speciel atmosfære.

I det inderste værelse står den sofa, som H.C. Andersen havde i sin lille lejlighed i Rom. Sofaen bærer en lille messingplade med følgende indskrift” dalla casa romana di H.C.Andersen via Condotti 85. Anno 1881.

Antico Caffé Greco skal opleves for at opleve den fulde atmosfære og stemning og man kan godt forstå at kunstnerne brugte denne cafe som deres stamcafe. Jeg har læst flere steder, at det er meget dyrt og det passer ikke. Prismæssigt svarer det til andre caféer i Rom med servering. H.C.Andersen har omtalt cafe Greco flere steder bl.a. i sin dagbogsnotater og bl.a. har han skrevet en hyldest til Rom i et digt ”En lille flugt til Rom” den 8 Marts 1835. I dette digt nævnes cafe greco i fjerde vers således:

Vi ned ad Corso vandre,
Og sikkert vi de Andre
I Caffe greco see!
Man Velkomst drikke skal jo,
Vi raabe mezzo caldo!
Vi kysses og vi lee!
Hallo, halle, hallo, halle!
Vi er i vor Caffé!

 Hvad brugte H.C. Andersen og de andre kunstnere Caffé Greco til ?

H.C. Andersen brugte Caffé Greco, som stedet hvor man sludrede og hyggede sig med andre kunstnere, lavede morsomheder med hinanden, drak kaffe og puns, stedet hvor man sendte breve til og hvor H.C. Andersen også hentede sin post. Stedet hvor man udvekslede ting og bagage. Caffé Greco var stedet hvor man ophængte indbydelser til arrangementer. Cafeen var også stedet, hvor man læste udenlandske aviser. Se mere om “H.C. Andersen og Rom” her!

Foto. Lars Bjørnsten 13 oktober 2007