Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i årene 1828 og 1829 . Foto Lars Bjørnsten Odense
Andersen laver nar med folk i sine tekster
Han har selv fortalt mig, hvorledes han som parodier satte ind i “Fodrejsen” digte, han havde skrevet under tårer; han tænkte: “De vil Allesammen gøre Nar ad dem, hvis jeg lader dem trykke for Alvor, saa er det bedst, at jeg selv gør Nar ad dem”.
I sin “Fodrejse” siger han: “Menneskene omkring os kunne ofte saaledes spotte vore Følelser, lege med vort Hjærte, at vi selv – maaske det er fejl – gribe det som et legetøj for ikke at gælde for en følsom Nar midt i den Stores fornuftige Verden”.
Hvor har han dog ikke mange gange for spottens skyld gjort vold på det bedste i sig! Og dog levede han i en forholdsvis naiv og umiddelbar Tid.
Mon han vilde være blevet en H.C. Andersen, hvis han var født i en så kritisk forstandstid som vor? Ville hans stærkeste evne ikke være blevet dræbt under “grinets” svøbe? Stor bliver kun den, hvis evner ganske svare til tidens fordringer.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!