Andersen og de fremmede sprog

Tegning af H.C. Andersen. Udført af Johan Vilhelm Gertner (1818-1871). Foto: Lars Bjørnsten Odense

Andersen og de fremmede sprog

Det generede ham, at han så dårligt kunne tale fremmede sprog. I et utrykt brev skriver han: “Ak, Gud, jeg kan slet ikke skrive Tysk; mine Følelser fremtræde ganske affekterte og fjantede i de fremmede Klæder. dog – le kun over mine grammatikalske Vendinger; det er maaske nogle i hverandre sammenslyngede Tornebuske; men man vil dog deri kunne opdage Hjærtets friske Knopper.” Om sit franske sagde han, at han havde sådan vel en snes gloser, som han satte sammen i forskellige forbindelser, som han satte sammen i forskellige forbindelser, som man gør det med de farvede stene i et mosaikarbejde, og i sin bog “I Spanien” taler han om, at han har et slags talent til at lægge næsten hundrede gangbare spanske gloser i talefigur. Mest generende trådte hans ufrihed til at bevæge sig i de udenlandske sprog frem, når han læste sine eventyr op på disse. Mange gange har jeg hørt ham læse dem på tysk. Hele oplæsningen blev hæmmet og usikker – man fik kun et svagt indtryk af, hvor udmærket han læste dem på sit modersmål.

Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!