Verset, der er gengivet i manuskriptet her, er vers nr. 1 “Rosenknoppen“
I sin Ungdom havde han ladet et Digt “Rosenknoppen” trykke, hvis indhold var, at ingen piger ville kysse ham, derfor kyssede han rosens blade, men når han engang var død, så ville alle piger sige: “Gud, hvor det dog var Dumt, at vi ikke kyssede ham!” Så fik han brev fra en ung herregårdsdame i Sverige.
Hun skrev: “De har digtet “Rosenknoppen”, Der er ikke sandt, hvad der står deri, for jeg vil kysse Dem!” Derpå fulgte hendes navn og adresse. Som man vil se , havde Andersen slet ikke noget imod at stille sig selv i lidt komisk belysning. Se mere om: Lykkesholm og Rosenknoppen
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!