H.C. Andersens oplæsning af de poetiske produktioner

Udsnit af Elisabeth Jerichau-Baumann maleri: H.C. Andersen læser historien "Engelen" for malerindens børn 1862. Foto: Lars Bjørnsten Odense

 Udsnit af Elisabeth Jerichau-Baumann maleri: H.C. Andersen læser historien “Engelen” for malerindens børn 1862. Foto: Lars Bjørnsten Odense

 Oplæsningen af de poetiske produktioner

Det er bekendt nok, at Andersen lige fra sin første ungdom af meget gerne læste sine poetiske produktioner op. Man har så tit sagt, at han gjorde det af lutter forfængelighed, men denne dom er overfladisk og ensidig. Han havde åndens trang til og glæde ved at frembringe og meddele sig — i “Fodrejsen” siger han: “Mit Hjærte var saa fuldt; jeg følte den bekendte mægtige Længsel efter at meddele mig” — og desuden havde hans oplæsninger et ideelt mål for ham selv.

 H.C. Andersen. (1805-1875) digter. Tegning af Valdemar Andersen ca. 1920 . Foto: Lars Bjørnsten 31. juli 2005 Frederiksborg Slot

Bemærkning red. Valdemar Andersen tegnede H.C. Andersen længe efter hans død med et barn på skødet. Andersen holdt meget af at læse op for børn, men ikke af at have dem på skødet. Dertil var han alt for nervøs ved sygdom og smitte. Da man i Andersens egen levetid planlagde en statue af ham i København, gjorde han det klart , at han ikke ville skildres med børn kravlende på sig.

Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!