H.C. Andersen kom ofte med et lille improviseret og humoristisk vers

Augustenborg Slot 2006. Foto: Lars Bjørnsten Odense

Improvisationer til Caroline Amalie på Føhr i 1844

Da han i 1844 var i Besøg hos Christian den Ottende på Føhr, og månen steg op over havet, improviserede han til Caroline Amalie

Se der er glødende Hjærte staa!
I Bølgerne fik det Daaben;
men her de levende Hjærter slaa,
Hjærter i Danmarks Vaaben!

Vers til Hertuginden af Augustenborg

Følgende improvisation til Hertuginden af Augustenborg viser hans patriotisme:

Hver elsker sin Farve paa Sted og Tid;
jeg alle disse kan lide;
men mest har jeg lært fra min Barndomstid
at elske det Røde og Hvide.

De augustenborgske prinsessers skål udbragte han ved et taffel således:

I Oldtiden var det den smukke Skik;
man Roser rundt om Pokalen fik;
dog ogsaa i denne festlige Sal
den ikke roser skal savne:
jeg fæster Roser til denne Pokal
ved Prinsessernes Navne.

Til en elskværdig Dame improviserede han:

I Stjærnerne Tycho skrev, hvad han hed;
det lyste til Danmarks Ære;
men Du skrev Dit Navn i Hjærterne ned;
det Sted er dog bedst at være.

Foran i sine Eventyr skrev han til Baron Kræmer i Sverige:

Vær saa god og sid op i min Vogn;
den er Skib og Ballon tillige,
over Sky, over Skov, fra Sogn til Sogn
i Æventyrernes Rige

Foran i Christian Winthers Digte, som han forærede til Ragnhild Goldschmidt, skrev han:

Ved Vintertid jeg bringer – gæt –
en Vinterblomst som Gave;
en Blomst ej, nej, en hel Buket
fra Christian Withers Have

Sommetider kunde han også ganske uventet i det daglige liv komme med sådant et lille improviseret, humoristisk vers, af hvilke flere nok havde fortjent at være opbevarede.

Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!