Gennem H.C. Andersens eventyr blev jeg suget ind i en malstrøm af dybder og højder. Jeg blev så bidt af eventyrene, at jeg glemte hvor jeg selv var. Jeg arbejdede hårdt og længe for projekter der ikke blev til noget. Måske de ikke har været bæredygtige nok og dels var det måske også på grund af manglende midler og opbakning, men Børnekulturhuset Fyrtøjet var een af dem der blev til noget.
I 1985 og 1989 blev jeg kunstnerisk leder på de to første udstillinger i H.C. Andersens Hus. Hver gang jeg berørte et eventyr, var der noget nyt at lære. Jeg gennemlevede parallelt dybder og højder i disse eventyr og fik endda mange gange en ægte H.C.Andersen-tandpine af det. Det var også fristende at sætte eventyrfigurerne i forhold til de mennesker jeg arbejdede med. Jeg så mange hekse, tinsoldater og klodshanse, samt særdeles mange grimme ællinger.