H.C. Andersen: I Sverrig – XXII. Stemninger

H.C. Andersen: I Sverrig – XXII. Stemninger

1.
(Moll)

Hvil sødt,
Som var Du lagt i Dødens Skrin,
Du min Erindrings Rose faur og fiin!
Du er ei Verdens meer, Du er kun min.
For Dig jeg synger, mine Taarer trille.
Natten er smuk, Natten er stille; –
Dødt! – Alt er dødt!

2.
(Dur)

I Bøgenes Ly, hvor Skovmærken groer,
Hvor gjerne Vandreren kommer,
Hvor Storken i Træet bygger og boer,
Og Kukkeren synger Skjærsommer,
Ved det speilklare Hav, ved det svulmende Hav,
Grav der min Grav!

Ja, giv mig en Grav ved det aabne Hav,
I Ly af de duftende Bøge,
Den vilde Rose skal groe paa min Grav,
og Børn der Legeplads søge.
Ved det speilklare Hav, ved det svulmende Hav,
Grav der min Grav!

Afsnit:  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kjøbenhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.