H.C.Andersen og Sct. Knuds Kirke i Odense
H.C.Andersen var mørkerad. Min fantasi var altid i stærk bevægelse, jeg turde næsten aldrig gå i mørke, måtte jeg et sted for mine forældre og skulle forbi Sct. Knuds kirkegård, da lukkede jeg øjnene og styrtede af sted, løb på folk eller faldt så lang jeg var.
Om faderens begravelse hedder det: Jeg gik tæt bag efter ligkisten, så hvor præsten inde i St Knuds Kirke kastede sand på den, jeg var så bedrøvet, hjemme jamrede min moder; kun gamle farmoder sad stille med våde øjne, hun sukkede slet ikke, men der lå en forunderlig smerte idet blege ansigt, der selv greb mig, som barn. (“Levnedsbogen” )
På St. Knuds kirkegård, udfor den venstre sidedør fra alteret, begravede de ham, fa’ermo’er plantede roser på graven; i senere år er flere andre lig blevet lagt på samme sted, nu vokser græsset højt også hen over disse.
Fra min faders død var jeg så godt som ganske overladt til mig selv; min moder gik ud at vaske for folk, jeg sad alene hjemme med det lille teater, som min fader havde gjort til mig; jeg syede dukketøj og læste komediebøger. Man har fortalt mig, at jeg da var lang og opløben, havde et stort, lysegult hår, gik barhovedet og som oftest med træsko på fødderne. ( ” Mit Livs Eventyr” ).
H.C. Andersen blev konfirmeret i Odense Domkirke, 1. søndag efter påske i 1819. Læs mere her!
Se også siden om udgravninger på Sct. Knuds Kirkegård her!