Andersen var en dyb religiøs natur med fast tro på udødelighed (se f.eks. kapitlet “Tro og Videnskab” i hans bog “I Sverrig”. “Ingen Kristen” og “Udødelighed” i “At være eller ikke være”). Han var meget human i religiøse spørgsmål og sagde: “Jeg troer ikke, at man saa afgjort tør forkaste en Andens Tro i hvad der kommer ind paa det Religiøse”.
Der er tit spurgt om han var kristen. I sin roman “O.T.” lader han i 1836 Otto tage katolikkernes Madonna tilbedelse i forsvar: “Kristus har enten ganske været et Menneske eller – som Biblen lærer os – et guddommeligt Væsen; jeg vil nu antage dette Sidste. Han er Gud selv, der paa en os ubegribelig Maade fødtes af Jomfru Maria. Men da maatte hun være det reneste, det fuldkomneste kvindelige Væsen, da Gud fandt hende værdig at føde Sønnen, den Enbaarne; hun bliver da saa hellig, som et Menneske kan blive det, og vi maa bøje os dybt for den Rene, den Ophøjede. Jeg antager, at Kristus var et Menneske som vi; eller kan han, efter min Tro ikke opfordre os til at efterligne sig; det var heller ikke stort som Gud at gaa en legemlig Død imøde, hvor han kunde bandlyse hver Smerte) Var han nu kun Menneske, født af Maria da bør han dobbelt beundres, da maa vi knæle for hans store Aand, hans oplysende og trøstelige Lære.” Det er åbentbart Andersen selv, der her taler i Ottos navn.
“Gud, min Gud, giv mig Tro!”
I “En Digters Bazar” udbryder han: Du dejlige Guds Natur – -min bedste, min helligste Kirke!” Da han i 1856 skriver “At være eller ikke være” er det åbentbart også ham selv, om hvem der i skikkelse af Niels Bryde efter Esthers død siger: “Hvert Aanden, Troens Ord, hun havde udtalt, hendes klare Overbevisning om Gud, Kristus og Udødelighed, genklang i hans Sjæl med en Magt, en Længsel, om Inderlighed! Gud var ham en Kendsgerning, Udødeligheden maatte ogsaa være det, og da vilde alle Mysterier klares, lyse ind i hans Sjæl. Under denne hans uendelige Smerte og Længsel kom Barnesindet, Hænderne knugede sig om hinanden, og Bønnen var paa hans Læber: “Gud, min Gud, giv mig Tro!” I et utrykt brev fra 1871 skriver han: “Jeg venter hver Dag paa, “at mit Vandrebudskab faaer”, og har derved en hel Del hamlethske Tanker. Det var lykkeligere at have kristelige. Nok om det!”
Troen på det naturlige og på den åbenbarede religion
Andersen har flere gange udtalt sig til mig om sit religiøse standpunkt. Engang i Schweiz, da han stod og beundrede naturen sagde han: “Jeg troer mere paa den naturlige end paa den aabenbarede Religion; thi den naturlige kan jeg faa ud af Alt, hvad jeg ser; det forklarer sig som Guds.” Et par dage efter sagde han: “Jeg har mest Respekt for Kristus blandt Alle, der har levet; men jeg kan ikke komme til at tro paa ham som Gud.” Noget senere udtalte han: “Der var igaar en Dame, som ganske rigtigt sagde til mig, at hun godt vidste, hvorledes det var gaaet med min religiøse Udvikling. Ualmindelig længe havde jeg beholdt min Barnetro; men ved Omgang med H.C. Ørsted – han var min Præst – var den forsvunden. Jeg stod paa hans standpunkt i “Aanden i Naturen”.
Andersens barnetro
Senere var jeg næsten kommet til et Jødestandpunkt. Derpaa smigrede Brandes og hans Parti mig, og jeg lod mig en lille Tid paavirke af dem; men det gik snart over, det blev mig endog vederstyggeligt. Nu , da jeg er syg og elendig, mærker jeg nok, det var det Bedste, om jeg havde min Barnetro”. I sine allersidste dage sagde han: “Jeg troer saa sikkert paa et evigt Liv og Gud; men det er mig saa svært at komme til at tro paa Kristus som hans Søn; jeg arbejder på det, jeg vilde det saa gærne, fordi jeg troer, det er det Sandeste og det Lykkeligste”. I et sådant udsagn, i en sådan længsel, gemmes der en gryende kristentro. Han følte til sidst fred og glæde og god fortrøstning, da han skulle afsted på den lange rejse “…over Skyen mange Mile til det ubekendte Land…”
Information
Ovenstående er en del af en artikel “H.C. Andersen i det daglige liv”. Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh. Materialet er afskrevet og bearbejdet af nedenstående. For overskuelighedens skyld har jeg opdelt artiklen i mindre afsnit, lavet en overskrift og sat illustrationer ind, der ikke stammer fra ovenstående kilde. Kilden til teksten er: www.kb.dk. Artiklen beskriver Andersens personlighed og liv med citater fra breve m.m.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!
Lars Bjørnsten Odense