VisitOdense

Seværdigheder – Attractions – Attraktionen – Odense

H.C. Andersen på nye eventyr i Odense!

Guideservice Danmark samarbejder med mange dygtige og engagerede guider i Odense. Vores guider går byvandringer, laver rundvisning på museer, guider busture og meget andet.

H.C. Andersens fødehjem i Hans Jensens Stræde 43-45 ligger i den gamle bydel i Odense. Udstillingen i fødehjemmet er i øjeblikket nedtaget og fødehjemmet er tomt. Det skulle være muligt at.se lokalerne. Adgang via H.C. Andersens Hus . Se nedenfor!

H.C. Andersens Hus. H.C. Andersens Hus skaber en ny farverig, spændende, uforudsigelig og medrivende rejse igennem H.C. Andersens kreative univers med eventyr og fortællinger.

  H.C. Andersen boede sammen med sine forældre i barndomshjemmet i Munkemølle Stræde i Odense i årene fra 1807 indtil han rejste til København i 1819. Det lille museum giver indtryk af familiens trange forhold og fortæller om familiens fattige tilværelse i det tidlige 1800-tals Odense.

På Frilandsmuseet i Den Fynske Landsby oplever du en fynsk landsby som den så ud på H.C. Andersens tid i 1800-tallet. Frilandsmuseet i Odense består af en række ny opførte gårde og huse, der alle oprindelig har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne.

På hjørnet af Paaskestræde og Overgade ligger den gamle fattigskole. På mindepladen i Påskestræde  kan man læse, at det var her, byens berømte digter, H.C. Andersen, gik i skole med træsko på.

Odense Slot stod færdigt i 1723. Desuden blev der anlagt en smuk slotshave i klassisk fransk stil. Hele anlægget stod klar i 1730. I dag ser det dog meget anderledes ud. På slottet arbejdede H.C. Andersens mor efter faderens død bl.a. som vaskekone. Hans Christian ikke skulle være alene hjemme, derfor  tog hun ham ofte med på arbejdet og her legede han med andre tjenestefolks børn herunder med prins Frits, den senere kong Frederik VII.

Da huset blev indviet i 1752 hed det “Odense Tugt- og Manufakturhus“. Oprindeligt var dets funktion at straffe og disciplinere den store gruppe af fattige, der dengang ernærede sig ved at tigge. H.C. Andersen har selv været på besøg og desuden har flere af hans slægtninge været indsat i tugthuset. H.C. Andersen har bl. a.  i romanen OT ( Odense Tugthus) skrevet erindringer om sine besøg.

H.C. Andersens moders vaskeplads er ved Munkemøllestræde og Odense Å er ikke ved enden af Påskestræde. Hun havde vaskeplads lige overfor Munke Mølle og vaskede her rige folks beskidte vasketøj. Vaskestedet i dag ligger på selve vejen “Klosterbakken” ved det gamle og nu nedrevne studenterhus med adressen Munkemøllestræde 20 5000 Odense C. Se mere her!

Eventyr på Åen. Hver mandag til fredag i perioden d. 29. juni til 7. august er der Eventyr på Åen på afgangen kl. 14. Eventyr på Åen er Odense Aafarts tiltag, som er henvendt til børnefamilier og alle andre, der ønsker at opleve både H.C. Andersens eventyr og en tur med Aafarten på en helt anderledes måde. I kan opleve Eventyr på Åen på dansk, engelsk og tysk. Se billeder her!

Danmarks nationalt og internationalt prisbelønnede H.C. Andersen Paraden er kunst, kultur og folklore på én gang. Den anerkendte professionelle profil, den unikke charme, umiddelbare og hjertelige spilleglæde gør det lille, musikalske show til oplagt og eventyrlig underholdning for store og små – og både danske og udenlandske gæster. Optrådte i Odense bl.a. i den tidligere Lotze’s Have , som nu er omdannet til den magiske have, primært om sommeren. Se billeder her!   Fra 2018 optræder H.C. Andersen Paraden i H.C. Andersen Haven – Eventyrhaven.

Området øst og syd for Domkirken Sct. Knuds Kirke, den nuværende Eventyrhave er sandsynligvis en del af det bebyggede areal ved Albani Torv har fra begyndelsen nok været munkenes have med frugt og grøntsager. Munkene fik fisk fra Odense å. I dag er det en smuk park med blomster, træer og skulpturer herunder statuen af H.C. Andersen.

Munke Mose eller Mosen, som den også kaldes, ligger i hjertet af Odense ved Odense Å og er på 85.000 m2. Parkens størrelse, græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber samt blandingen af træer, søer, øer, vandløb og skulpturer giver Munke Mose et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter. Se billeder m.m. fra Den eventyrlige legeplads her!

Bispens Lysthus Filosofgangen 10, Odense. Skal ses fra stien ved åen i Munkemose med indgang fra Klaregade. Huset er fredet. Lysthuset fremstår med stor autenticitet med bl.a. barokke gerichter, 1700-tals beslag på dør og vinduer samt profiler på loftsbjælker.

Hvert år fejrer Odense den kendte digters fødselsdag med musik, kransenedlæggelse, prisoverrækkelse og fri entré til museerne.
Traditionen tro afholdes der en stor H.C. Andersen børnefødselsdagsfest i Odense Koncerthus – Odeon med masser af musik og underholdning. Der kan dog være undtagelser. Se mere om fødselsdagene under de enkelte år på: Events

Lotzes Have var et smukt lille haveanlæg tæt ved H.C. Andersens Hus i Odense. Haven er opkaldt efter apoteker og etatsråd Gustav Lotze Odense. Haven var oprindeligt meget større og ved  byfornyelser gennem årene er den blevet mindre. NB: Haven eksisterer ikke mere, da det er en byggeplads, hvor det kommende museum og eventyrhave skal være (080319)

NB: Børnekulturhuset Fyrtøjet er blevet nedrevet i 2018. Aktiviteterne i børnekulturhuset vil indgå i det det nye H.C. Andersen Hus, men er midlertidig indrettet på museet Møntergården Møntestræde 1, 5000 Odense C. I sommeren 2021 er det oprettet et nyt børneunivers, som hedder Ville Vau.

Fyrtøjet var et levende, aktivt kulturtilbud til børn i alle aldre. Gennem drama, fortælling, billedarbejde og musik inviterer Fyrtøjet dig med på en rejse gennem H. C. Andersens eventyr. Fyrtøjet henvender sig både til børn og deres familier, og til skoler og institutioner. Se mere her!.

Blomsterfestivalen afvikles i august, Blomsterfestivalen i Odense bliver besøgt af mere end 230.000 mennesker fra nær og fjern. Dette har gjort Odense Blomsterfestival til en international begivenhed, som har fået mange turister og fagfolk til at besøge Odense. Omkring 200.000 planter kommer til at udsmykke gader og stræder med byens torv, Flakhaven, som det naturlige centrum.

Visionen for festivalen er en uges kulturelle og festlige begivenheder, der skal øge kendskabet til Odense både nationalt og internationalt gennem H.C. Andersens univers. Festivalen finder sted i uge 34 og finder sted i centrum af Odense. Se billeder fra de tidligere år her!

Velkommen til en vandretur på ca. 3,1 km i hjertet af det gamle Odense, H.C. Andersens fødeby, hvor du finder mange minder om eventyrdigteren. Udgangspunktet for oplevelsest uren er H.C. Andersen Hus. Ved siden af H.C. Andersen Hus lå Børnekulturhuset Fyrtøjet. Bagefter kommer du til fødehjemmet (udefra), Torvet, Fattiggården, Vaskepladsen, Statuen, Tugthuset, Barndomshjemmet, Domkirken, Rådhuset, Hospitalet, Slottet og sluttelig Kirken. Se oversigtskort her! Se guide: Download papirudgave: andersen-tur  Android app   iPhone app  NB: Er ikke helt opdateret p.g.a. ombygninger m.m. (080521)

H.C. Andersen Festspillene byder velkommen til eventyrspillene hver sommer, frit efter H.C. Andersens eventyr på amfiscenen – friluftsteatret i Den Fynske Landsby i Odense. Se mere om hvornår på hjemmesiden. Se billeder m.m. fra forestillinger m.m. her!

  • H.C. Andersen Julemarked i Odense 

Julemarked – jul som på H.C. Andersens tid. I Odenses gamle bydel kan du opleve gammeldags markeds-stemning med juleudsmykning, markedsboder, grønttorv og masser af underholdning. Se mere om H.C. Andersen og julen her!

Historiske billeder fra Odense. Odense Bys Museer har en stor samling gamle fotografier, tegninger m.m. fra Odense. Billedsamlingen befinder sig fysisk på Bymuseet Møntergården, Overgade 48, Odense

Sanderumgaards Romantiske have. I umiddelbar tilknytning til hovedbygningen på Sanderumgård findes den gamle romantiske landskabshave, en af de første af sin slags i Danmark, oprindelig etableret af Johan Bülow i perioden 1793 – 1828. Den besøgende i Sanderumgaards Romantiske have vil opleve at tiden for et øjeblik bliver sat i stå og at man glemmer den fortravlede verden udenfor.

Skt. Knuds Kirke i Odense er byens domkirke. Den er opført i gotisk stil og opført i perioden 1286-1300. Kirkens mesterværk er Claus Bergs forgyldte altertavle, der var færdig i 1523. I kirkens krypt findes de berømte helgenskrin, som indeholder skeletrester af Knud den hellige og hans bror Benedict, der blev dræbt i Odense. I Skt. Knuds Kirke blev H.C. Andersen konfirmeret, læs mere her!

Velkommen til Fyn. Nogle fridage eller en lang sommerferie? Fyn venter dig med nye oplevelser bag hver bakketop og nye indtryk på hver by og ø.

Kulturkalender – hvis du vil vide hvad, hvor og hvornår tingene sker i Odense.

Odense Kommune, Odense Rådhus. Dette websted giver dig oplysninger om næsten alt, hvad der er at vide om byen.

Historisk Atlas Syddanmark og Odense. Prøv med søgeordet: odense

Velkommen til Odense Aafart. En tur på Odense Å er fuld af oplevelser. Stig om bord på en af udflugtsbådene ved Odense Aafart i Munke Mose og lad det skønne landskab glide forbi.

Rådhusrundvisning Odense Rådhus er et fornemt bevis på, hvad dansk håndværk og arkitektur formår og et af Danmarks smukkeste rådhuse.

Odense – Cyklisternes By. Cykelparkering og cykelservice, cykelture, cykelkort, cykelstier m.m.

Odense Symfoniorkester – et af Danmarks landsdelsorkestre – blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til omkring år 1800. Fra at være et teaterorkester, som også spillede symfonisk musik, fremstår orkestret i dag som et moderne symfoniorkester med et højt aktivitetsniveau og under stadig udvikling.

På Skulptur Odense har du mulighed for at tage på en virtuel opdagelsesrejse blandt byens mange skulpturer. Her er billeder af næsten alle offentlige skulpturer, og du har mulighed for at søge informationer om både værk og kunstner. Se  H.C. Andersen relaterede skulpturer m.m. her!

Odense Teater er en landsdelsscene, hvilket forpligter teatret til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans. Udover Odense Teater er der en del andre udmærkede mindre teatre i Odense. Se mere om dem her!

Siden 1991 går der atter Nattevægtere i Odense. I perioden fra ca. 25. juni – 31. august. Går vægterne deres runder hver aften kl. 21.00, undtagen Søndag, med udgangspunkt fra Den gamle Kro i Overgade. Se mere om de nøjagtige tidspunkter på hjemmesiden. De støttes af Albani bryggeriet og Foreningerne ” Den Gamle Bydel “, Overgadeforeningen og Vægternes Venner, en forening med ca. 140 medlemmer samt Odense Kommune.

Odense Internationale Film Festival er en kortfilmsfestival, som hvert år fremviser og fejrer film fra hele verden, og som ikke mindst samler filmentusiaster fra nær og fjern. Kortfilmsgenren har evnen til at ruske op i publikum, og der er mange måder at få sit budskab igennem på: Kortfilmen mestrer både det mærkelige og det skæve, det inspirerende og det spektakulære, det romantiske, det komiske og det overraskende – alt i alt er kortfilmen det perfekte format at fortælle den gode historie i!

Møntergården er Odenses kulturhistoriske museum – en kulturel smeltedigel for kreativitet, viden og oplevelser.

Tidens Samling er et usædvanligt museum, hvor du får muligheden for at opleve det 20. århundrede i Danmark på nært hold.”. Her var en udstilling i anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag – se mere her! 

Fantastiske oplevelser i Danmarks hyggeligste ZOO! I Oceanium går turen til en tropisk regnskov i Sydamerika. I den afrikanske del kan man se løver og et stort vådområde hvor fugle og zebra går frit. Der er oplevelser for alle i alle aldre.

Brandts formidler kunst og skaber oplevelser, der forandrer mennesker. Brandts har Danmarks største udvalg af udstillinger samlet i ét hus. Her vises årligt skiftende udstillinger med dansk og international billedkunst, fotokunst og mediehistorie. Brandts har et samlet areal på ca. 5.000 m2 til udstillinger, samlinger, Brandts Butik og Formidlingscenter.

Carl Nielsen Museet er et museum for komponisten Carl Nielsen og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. På museet fremstilles de to kunstneres liv og virke. Udstillingen er opbygget kronologisk, og den fortæller historien om to særdeles selvstændige kunstnere, der både sammen og hver for sig satte afgørende præg på det danske kulturliv

Huset, der ligger ca. 15 km syd for Odense ved Odense-Faaborg landevejen, på grænsen mellem landsbyerne Nr. Lyndelse og Nr. Søby, var Carl Nielsens tredje og sidste barndomshjem. Det blev indrettet som museum i 1956.

Mediemuseet åbnede som statsanerkendt specialmuseum i 1984 under navnet Danmarks Grafiske Museum i Brandts Klædefabrik. Vores speciale er de trykte og elektroniske mediers historie i Danmark.

Tinderbox Festival er en musik – rockfestival i Odense Kommune, der startede i 2015. Det er en europæisk musikfestival med deltagere fra mange lande.

Kom og oplev den 450 kvm store atombunker, der tidligere husede Odense Kommunes kommandocentral. Det var stedet, hvor borgmesteren og infrastrukturens nøglepersoner skulle sidde, i det værst tænkelige tilfælde, under Den Kolde Krig. Bunkeren står helt intakt og med flotte udstillinger om det civile beredskab og fjenden fra øst.

Jernalderlandsbyen i Odense er et rekonstrueret oldtidsmiljø, der er indrettet som historisk værksted, hvor man i teori og praksis kan få indsigt i vore forfædres levevilkår for 2000 år siden. I husene kan man se de gamle håndværk fra jernalderen demonstreret

Velkommen til historien om Odense. På disse sider fortæller Historiens Hus små historier om mennesker, bygninger, begivenheder og meget mere, som alle er en del af byens historie. Om Odense – er byens historie bid for bid. En stor artikel samling om Odense, som kan kaldes et egentligt Odenseleksikon

Velkommen til din studieby Odense. Odense. Odense er én af Danmarks største studiebyer med over 30.000 studerende – og samtidig er det den by i Danmark, der har den største procentdel af unge mennesker.

I Næsbyhoved Skov lå i middelalderen et middelalderligt kvadratiske voldsted omgivet af dybe grave. Det var kongelig borg og lensherresæde indtil Næsbyhoved Slot blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534, hvorefter det blev brugt som stenbrud for byens beboere. I dag findes intet spor af ruinen. Slottet var indtil omkring 1870 omgivet af den nu afvandede Næsbyhoved Sø.

Grundkort Fyn er et interessentselskab af samtlige fynske kommuner, med det formål at etablere og vedligeholde et digitalt, teknisk grundkort dækkende hele Fyn. Prøv: Odense

Odense Havn danner atter en gang rammen om årets Havnekulturfestival. Odense Havnekulturfestival byder på underholdende, inspirerende og involverende aktiviteter én masse, der bringer liv til Odenses havneområde. Du kan bl.a. opleve gadekultur, vandaktiviteter, musik, dans, teater, kunst , mad. Der er gratis entré.

Johannitter klosterkirke med udvendig prædikestol og mange velbevarede ligsten. H.C. Andersen er døbt i denne kirke, se mere her!

Jomfruklosterets historie går tilbage til 1504, hvor det blev opført som bispegård. I 1716 indrettede Karen Brahe ejendommen til jomfrukloster. Klostret lukkede i 1970’erne og anvendes i dag af Syddansk Universitet. Læs mere om H.C. Andersens relationer her!

Odense Graabrødre Kloster er en selvejende stiftelse, hvis historie går tilbage til 1279, hvor Kong Erik Klippinge skænkede sin kongsgård til Franciskanermunkene. Odense Graabrødre Klosters fundats er stadfæstet 27. oktober 1539.

Vor Frue Kirke antages at være Odenses ældste kirke, og den indtog en særstilling ved at være knyttet til det ene af øens daværende to provstier. Efter at nogle engelske benediktinermunke havde lært danskerne at brænde mursten, blev den nuværende kirke omkring år 1250 opført som korskirke.

Et væksthus for kunst og design. Filosofgangen er ikke et museum, men et kreativt mødested for billedkunst, industrielt design og ideudveksling.

Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Stedet er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktiviteter, og der er foruden kunstnerens værksted også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studier, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.

Oplev stemningen i den gamle købmandsgård og se den ægte krambod som for 100 år siden. Det bugner af brugsting fra danskernes hverdag gennem 3 – 4 århundreder. Varer som man for længst troede var udgået kan vi fortsat levere f.eks. gammelt legetøj, tilbehør til petroleums lamper, skåneærmer, sivsko, dameskrå osv.

Fyns Militærhistoriske Samling blev i 1983 oprettet i “Vinterkasernen” på Odense Kaserne. Adresse Sdr.Boulevard 21, 5000 Odense.

Velkommen til H.C. Andersens By og Odense Fyns grønne hovedstad

Lars Bjørnsten 11. februar 2019

Portrætter m.m. af H.C. Andersen 1843 ⇒ Hans Christian Andersen Picture Pages. Tryk på billedet !