H.C. Andersens kærlighedserklæring til Jenny Lind

 

H.C. Andersens kærlighedserklæring til Jenny Lind

Med rundhåndet støtte fra Augustinus Fonden er det lykkedes H.C. Andersens Hus i Odense at erhverve en helt enestående boggave, som H.C. Andersen har dedikeret til den svenske operasangerinde Jenny Lind, netop da hans forelskelse i hende var på sit højeste.

Der er tale om et uhyre sjældent dokument, der belyser den danske digters kærlighed til den unge svenske operasangerinde, der i folkemunde gik under tilnavnet “den svenske nattergal”. Dedikationseksemplaret er en uvurderlig kulturgenstand, da den præcist rammer et centralt punkt i digterens personlige følelsesliv, sådan som han også præsenterer det i Mit Livs Eventyr, og kærlighedserklæringen er forsigtigt fremført gennem forfatterens lyrik. Det er svært at forestille sig en bedre og mere sigende genstand at udstille i museet, dér hvor fortællingen om H.C. Andersens forhold til Jenny Lind udspiller sig.

Sider:  1  2  3