Bogense og H.C. Andersen

Bybækken i Bogense

H.C. Andersen og Bogense

Bogense optræder ikke mange gange i det skriftlige materiale som H.C. Andersen har efterladt. Et par gange kan man i hans dagbog finde referencer til Bogense. Mest brugt som en station på vejen mellem Odense og Horsens, med postvogn til Bogense og dampskib over Kattegat til Klakring syd for Horsens. Forbindelse blev oprettet i 1830`ne  idet der blev oprettet en færge og børtfart (børtfart = linjetrafik mellem to el. flere provinsbyer) mellem Bogense og Klakring. Denne rute blev drevet af Postvæsnet til Horsens. Andre gange omtalte H.C. Andersen personer, der har relationer til Bogense på den ene eller anden måde. I I H.C. Andersen første eventyr “Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr” fra 1830 optræder navnet Bogense således: “Omtrent en Miil fra Bogense finder man paa Marken i Nærheden af Elvedgaard, en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn, der kan sees fra selve den jydske Kyst”. Læs mere om H.C. Andersens første eventyr her! 

H.C. Andersens dagbog 21. april 1868

“Tirsdag den 21 April. Oppe før Klokken fem; sov forud febrilt; Vognen kom før sex, saa at jeg var en god halv Time paa Banegaarden, Solen skinnede, Hr og Fru Melchior med lo Datteren Louise kom ud at sige mig lev vel. Da jeg naaede Korsøer blæste det Noget, jeg blev i Kahytten, og kom til Odense, hvor Professor Henriksen og Skomager Gredsted tog mod mig, ligesaa de unge Damer fra Bispegaarden. Kjørte til Rectorboligen og fik to Værelser. Efter Frokosten kom Gredsted og fortalte mig om min Bedstefader som han troede havde eiet Gaarden Brandholdt ved Bogense. Hørte hos Friseuren at Mallille er her og giver franske Oplæsninger i Skolens Locale. Til Middag var her Lærer Kragh, Poletimesteren Koch og Frue & efter Bordet læste jeg et Par Eventyr , til Aften kom Bispinden, jeg læste Eventyr og gik iseng lidt efter 10″.

Adelgade i Bogense ca. 1890

H.C. Andersens dagbog 27. august 1869

“Fredag 27. Smukt Veir, men Blæst. Kjørte halv tolv med Moses Melchior og Capitain Barreboe ud til Asistenskirkegaarden, der ventede os Jørgensens Broder, der er hos en Kjøbmand i Bogense. Melchior sagde mig, denne Broder er en honet Mand, han kom og bragte mig Jørgensens Porte Monnay der var fyldt med Penge. (Disse tilhørte tilvisse Melchior, der havde i 1½ Aar underholdt Jørgensen) ….”

H.C. Andersens dagbog 8. februar 1871

“Onsdag 8. Meget koldt og Snee. De fire Baade som gik ud fra Nyborg og sat fast i Isen drivende Nord paa er efter 48 Timers Fart naaet til Æbleø ud for Bogense og frelste uagtet de vare ude i Sneestormen. Frokost hos Melchiors. Brev fra Fru PIesner at hendes Pleiedatter Frøken Nielsen iaar maatte have det ankerske Legat, da hun dog var den betydeligste af de Søgende. Ondt i Penis.

Æbelø ud for Bogense. 28.08.2002

H.C. Andersens almanak fra 16. juli 1853

I følge H.C. Andersens almanak fra 16 juli 1853 rejste H.C. Andersen kl. 7. med dampskib fra Horsens til Bogense, derfra til Odense og Sct. Knuds Marked og videre til Glorup med extrapost , hvortil han ankom kl. 20.30. Det sidste år før færgen fra Bogense til Klakring syd for Horsens blev indstillet i 1854 blev ruten benyttet af H.C. Andersen i sommeren 1853. Det er sandsynligvis den eneste gang H.C. Andersen passerede Bogense og han har nok ikke gjort ophold her, da han skulle nå til herregården Glorup på Østfyn samme dag.

H.C. Andersens mormor og hendes mand er flyttet til Bogense i 1804

I februar 1805 bliver den gravide Anne Marie gift i St. Knuds Kirke med skomager Hans Andersen. Den 2. april føder hun en dreng, der døbes Hans Christian Andersen. Fødslen finder sted i kalkslager Iversens hus i Dansestræde, da mormoren Anna Sørensdatter og hendes mand Jørgen Rasmussen Sievert på grund af en tvivlsom politidom er flyttet fra ‘H.C. Andersens Hus’ til Bogense i 1804.

De boede fra jan. 1803 til juli 1804 i “H.C. Andersens Hus” på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder i Odense. H.C. Andersens mormor Anna Sørensdatter døde i 1825 som almisselem på fattighuset / hospitalet i Bogense. (Almisselem er en person som ikke kunne forsørge sig selv, men som var afhængig af hjælp).

Fattighus – hospitalet i Bogense omkring år 1804

Hvor dette fattighus lå i Bogense er uklart, men i Bogenses Historie bind 2 af Hans Hansen står bl.a. : at en række mindre huse tidligere var skænket fattigvæsenet i Bogense. Det var to huse i Adelgade, der i 1798 blev overdraget af købmand Christen Fahnøe og to huse på Torvet blev i 1799 overdraget af købmand Ditlev W. Jørgensen . De to første huse skulle ifølge testamentators ønske bl.a. bebos af 3 fattige , der trænger til Fattigvæsenets hjælp. Fattigboderne på Torvet skulle huse fire fattiglemmer. Hvorvidt H.C. Andersens mormor har boet her er ikke fastslået, men muligheden er tilstede. Først i 1835 fik Bogense en egentlig fattiggård.

Måske boede H.C. Andersens mormor i et af de her småhuse på Torvet i Bogense. Foto Lars Bjørnsten 2008

Måske boede H.C. Andersens mormor i et af de her småhuse på Torvet i Bogense. Foto Lars Bjørnsten 2008

Det menes at i et af de her huse på Torvet, boede H.C. Andersens mormor, måske er det det grå hus lige til højre for lysstanderen, som er dateret fra år 1770. Foto Lars Bjørnsten Odense 2008. I følge Historisk Atlas. I Bogense boede H.C. Andersen mormor Anne Sørensdatter fra 1804 til sin død i 1825. Hun levede i største fattigdom først i Adelgade senere på fattighuset, enten Jens Jørgensens Fattighus i på torvet eller i Fahnøes Fattighus i Adelgade

Eventyrlandet ved Bogense 1988

Bogense har satset meget på turisme, således havde man i 1987 et privatprojekt der skulle stå for opførelse af et eventyrland på et ca. 50 tdr. land areal ved Christianslund. Her skal skabes mulighed for at opleve en række af H.C. Andersens eventyr, og rammen om dette skal være t velplejet parkanlæg med kunstige søer og kanaler. Intiativtagerne er Frants Bernstorff og Peter Bernstorff samt journalist Chris Kraft-Christensen og de tror at en kapital på 25 mill. kr vil kunne tilvejebringes, så at eventyrlandet kan byde de mange turister velkommen i 1990. Bliver H.C. Andersen eventyrlandet en realitet , må de betegnes som et paradoks, at det skulle være i Bogense og ikke i Odense, særlig når man tænker på hvor kort tid H.C. Andersen opholdt sig i Bogense. (Kilde: Bogenses Historie 4. 1988)

Links:

Lars Bjørnsten Odense 2012