H.C. Andersens åbne ansøgningsbreve om økonomisk støtte

 H.C. Andersens åbne ansøgningsbreve om økonomisk støtte

Den 15-årige H.C. Andersens åbne ansøgningsbreve om økonomisk støtte fra ”ædelmodige Menneskevenners Hænder” til virkeliggørelsen af hans ”Trang og inderligste Tilbøjelighed for Skuespillerkunsten”. Bønskrivelserne er dateret den 2. juni og 3. juli 1820 og blandt bidragyderne ses komponisten C.E.F. Weyse og fysikeren H.C. Ørsted.

H.C. Andersen har den 2. juni 1820 udsendt ansøgningsbreve til følgende subskribenter: C.F. Weyse, J. C. Kriger, Kirstein, E. M. Colbioørnsen, Jomfru Holm, Jonfrue Radmer, Falbe Conferensraad, Frøknerne Falbe, L. Krieger, J. SW. Krieger, O. Rawert, J. M. Thiele, Hans C. Holten. Se mere om: H.C. Andersen og Det kongelige Teater

Ordlyden er:

“..,For en Tid tvinger min Trang mig til at anbefale min Skjæbne i ædelmodige Menneskevenners Hænder, da jeg nærer den inderligste Tilbøielighed for Skuespillerkunsten og føler mig ene født til Thalias Tjeneste. – Da jeg nu har nu havd den Lykke (efter et [overstreget: halvt] Aars Ophold i Kjøbenhavn som er gjort mig mueligt ved de Herrer Professor Weise Directeur Siboni og andre ædelmodige Menneskers Understøttelse) at er blevet antaget ved Theateret ved Dandsen og vis jeg ikke formedels min Alder som er noget over 15 Aar skulde kunde gjøre Fremgang til engang i Tiden at blive Solodanser, jeg dog bliver ved Dandsen til jeg kan blive engageret til Skuespiller. Min Gage jeg for det første for bliver meget lidet og det eneste jeg foruden bekommer ere Skoe og Strymper. – Men da jeg ved dette ikke seer mig mulig at skaffe mig Livets Nødtørftigheder og mine Forældre formedelst deres Fattigdom ikke kan give nogen Understøttelse fra deres Opholdssted i Odense, nødes jeg her til at vænde mig til ædelmodige Menneskevenner om at skjenke mig Maanlig en liden Skjerv til min Underholdning til jeg seer mig selv i stand at ernære mig ved min Gage. Jeg skal med Flid søge at forkorte Tiden snartes mulig, da naar jeg kan naae ved Theatret en Gage af 160 Rbdlr jeg nok kan underholdig mig. – Det er min indstændigste Bøn til alle ædeltænkende Mennesker at tage i gunstigs Overveielse hvor nær jeg er mit Ønske og det alene beroer paa dem om at gjøre mig til et lykkelig Menneske ved at give mig en liden Understøttelse. Jeg har intet at gjengjelde med uden ene vig Taknemlighed…”

Hans Christian Andersen

Kilder: Det Kongelige Bibliotek. og sdu.dk