H.C. Andersen og juletræet

H.C. Andersen og juletræet

H.C. Andersen kunne godt lide julen. Dog har han undervejs i livet fået forskellige oplevelser om dette. Således fik han som 20 årig at vide fra rektor Simon Meisling, at han bl.a. ikke skal spilde tiden med udsmykning af bl.a. børnenes juletræ, men istedet skal han bruge tiden til sine skolesager (Brev SM 26-12-1825).

Da han i 1834 var i Rom kunne de ikke få få et grantræ, men i stedet blev et laubærtræ kappet af til juletræ og der blev hængt citroner, appelsiner og preseenter på træet.

I 1845 var H.C. Andersen på rejse i Tyskland og fra Oldenborg skriver han til sin ven Hans Christian Ørsted og erindres de juleaftner han var hos Ørsteds og her så han det første, smukke juletræ før han selv tænkte på at skrive et eventyr om det. (Grantræet 1844).

H.C. Andersen er i Berlin nytårsaften i 1845 og skriver til Jonas Collin om besøget hos Jenny Lind. Da Andersen skulle besøge blev han ført ind i et værelse hvor der for ham alene var opstillet et lille juletræ fuldt af brogede lys Jenny Lind sang for ham og han læste for hende. De talte om meget.

At julen var et højdepunkt på året fremgår af det H.C. Andersen skriver i december 1851 til Carl B. Lorck, at nu går det opad mod julen, op mod det strålende juletræ og der er årets bjerghøjde, hvorfra han ser ind i det nye år, ned mod foråret,, der bringer ham solskin og jernebanefllugt.

At H.C. Andersen altid til jul havde travlt med at lave julepynt fremgår af et brev fra december 1855 til August Bournonville at han altid mod juleaften havde bordet fuld af broget papir, saks og klister for at skabe slotte, riddere, damer, samt mange underlige ting vennernes juletræ.

Venner var glade for dette bl.a. skriver Jonna Stampe fra Christinelund på Sjælland i januar 1857 en tak til H.C. Andersen fordi han ville udsmykke deres lille juletræ. Børnene blev så glade over figurerne, og hendes to jomfruer bad hende om de ikke måtte få en figur af som digteren Andersen havde klippet. Selvfølgelig sagde hun ikke nej.

Efter julen i 1858 skriver Jonna Stampe, f. Drewsen til H.C. Andersen
og takker for brev og hans trofasthed mod hende. Desuden skriver hun at børnene havde en stor fornøjelse med de ting, som ham havde udklippet til jul og desuden for 12 ældre udklipninger, som datteren Rigmor fik til sit første juletræ fra sin “Gudfader,” prydede deres lille juletræ, som på grund af den lille plads kun kunne være lille, men som vækkede den mest levende jubel hos vore tre småpiger.

Ordet “Juletræ” bruges ikke kun om det fysiske juletræ 1862, men også om litteraturens juletræ, der herhjemme har været meget rigt…. Et andet sted hedder det om en flaske champagne, som Andersen satte en brændende vokstabel om halsen, tæt ved den varme kamin, var vort juletræ.

Foto og tekst Lars Bjørnsten Odense