H.C. Andersen papirklip: Flettet julehjerte

  H.C. Andersen papirklip: Flettet julehjerte. Julepynt. Kilde Odense bys Museer

Det flettede julehjerte er menes at være klippet og flettet af eventyrdigteren H.C. Andersen. Det menes at være verden første flettede julehjerte. Det vides ikke med bestemthed om det var julepynt til at hænge på juletræet, da der ikke var hank på det. Det vides ikke om det er glanspapir eller en anden slags papir der er anvendt. Det er to-strimlet og lavet i gult og grønt papir.  Julehjertet måler 10 cm x 10 cm.  Det mens at være lavet i 1860’erne. Et sted anføres at det var i 1862 og at det skulle være givet som gave til H.C. Ørsteds yngste datter Mathilde.

Odense bys Museer anfører under overskriften: “Tegninger af H. C. Andersen” og som motiv anføres “Flettet julehjerte. Julepynt”. Museet har ikke tidsangivet det eller anført hvem det skulle være givet til. Først fra 1870´erne findes der flettede julehjerter til at hænge på juletræet.

H.C. Andersen holdt meget af juletiden og juletræet. Han ville hos sine værtsfolk gerne være med til at pynte familiens juletræ. Han fremstillede julepynt i form af papirklip og klistrede både papirdukker og flag til at hænge på juletræet. Desuden fremstillede H.C. Andersen små vers, der hænger på datidens træ de såkaldte present-deviser, som er små digte, der antyder en gaves indhold. Se mere om H.C. Andersen og julen her!

 Lars Bjørnsten Odense