Torsdag 9. Februar 1860
Februar skriver H.C. Andersen i sin almanak ” Festbal i Casino, Overskud for Børnehospitalet; jeg var een af Indbyderne.”
I Illustreret Tidende fra 1860 hefte 21, er der en artikel om Festballet , hvor bl.a. H.C. Andersen og mange andre deltog. Nedenfor bringes et kort resume af artiklen.
Den 9 i denne måned dansede vi i Casino, ikke blot ”festligt” men også ”veldædigt”. Det var virkeligt lykkedes komiteen at give ballet er vist festlig præg. Lokalets udsmykkelse lod intet tilbage at ønske. Udsmykningen var hovedsagelig holdt i østerlandsk stil. Alle lokalerne blev fyldt med festligklædte damer og herrer, ligesom prinser og prinsesser fra det kongelige hus var tilstede. Henimod kl. halv ti begyndte dansen. Der var utilfredshed med at ballet ikke startede med Polonæse, men alligevel var der var en ulidelig trængsel på gulvetog der blev danset hele natten. Omtrent kl. 12 blev der sunget en sang, i hvilken forfatteren H.C. Andersen smukt minder om det veldædige øjemed, i hvilket ballet blev afholdt. Vi håber, at målet er nået , og at der er et klækkeligt overskud til Børnehospitalet.
Om ballet på Casino skriver H.C. Andersen om i et brev dateret 13. februar 1860 til Henriette Scavenius, f. Moltke på Basnæs, at han to gange for nyligt har været på bal med hendes svigerinde og hendes børn. “…Den ene Gang var det hos Oberstinde Räder, den anden var det nu Festballet i Casino, vi talte sammen og hun fortalte mig at Deres Naade var vel og at Alt stod godt paa det kjære Basnæs. Derude har De da, paa en Maade hørt lidt fra mig, foruden ved mit sidste Brev, nemlig ved “Besøget hos Dickens” det jeg har leveret til den Berlingske Tidende, og iggaar en ny Historie af mig: “Flyttedagen”, der stod i “Illustreret Tidende”; saa vidt jeg veed kommer der i Nummeret, næste Søndag, et Billed af Festballet i Casino. Jeg vil ogsaa haabe at der far Penge-Overskudet der bliver en ganske net lille Sum til Børnehospitalet. …” (sdu.dk)
H.C. Andersen
Sang ved Fest-Ballet i Casino
den 9de Februar 1860.
Naar Bøgen staaer med fryndset Blad,
Og Gjøgen os forkynder,
At man skal leve længe, glad —
Alt da med Sang begynder!
Ved Vintertiden, kold og trang,
Ei Fuglene meer qvæde,
Dog jo, een Fugl har altid Sang,
Den Fugl er: skyldfri Glæde.
Den bliver, og den synger glad,
Om selv Sneestorme true,
Den synger jublende sit Qvad
I riig og fattig Stue;
Der strømmer deiligt Solskin ind,
Det løfter vore Tanker
Og fylder os med Ungdoms Sind,
Saa Hjertet livligt banker.
Hvor “skyldfri Glæde” flyver ind,
Der flyver Sang fra Tunge.
Et godt Humeur, et muntert Sind,
Gjør, at vi blive unge!
Kom, Par ved Par, en saadan Krands
Er det, et Bal skal binde;
For gammel Ingen er til Dands,
Naar man har Ungdom inde.
Husk, Glædens Sang, som lyder her,
Ei just ved Gry forsvinder,
Nei, den ved Sundheds Morgenskjær
Naar Fattigbarnets Kinder;
Ja, Sundhed faaer vort eget Sind;
Og er Tilfredshed givet,
Da synge vi, trods Veir og Vind:
O, deiligt er dog Livet!
Det svinder som et Barne-Smiil,
Som Dug en varm Skjærsommer,
Henflyver som den snare Piil,
Og her det ei gjenkommer.
Thi føl dets Flugt, dets Vingeslag!
Lad Dig Minuttet bære!
Da Fuglens Sang paa Vintrens Dag
Dig Sommersang vil være!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879