H.C. Andersen
Paa Kirkegaarden.
† Madame K.M. Iversen i Odense.
En sjælden Qvinde var Du, mild og klog,
Taalmodig, christelig Du bar hver Smerte,
Din anden Bibel var Naturens Bog,
Den læste Du, som i dit eget Hjerte!
I Tiden sløves let den Ældres Blik,
Den Ældre kan ei hver en Stræben fatte;
Men Du med Ungdoms Ild med Tiden gik,
Det Gode i den vidste Du at skatte!
Naar man har levet og er mæt af Aar,
Da siger Verden maa jo Døden komme!
Men naar man selv med Sorg ved Kisten staaer,
Da synes Aarene for hurtigt omme.
Du gik til ham som Du dit Hjerte gav,
Du gik fra Jorden ind til evig Glæde;
Men vi har for vort Øie kun din Grav,
— Det gjør saa vel at kunne ret udgræde!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems