H.C. Andersen: Paa Kirkegaarden. † Maleren Fritz Petzholdt.

H.C. Andersen

Paa Kirkegaarden.

† Maleren Fritz Petzholdt.

(1838.)

 Han fik en Kunstners Sjæl, som Faa den fik,

Han kjendte dennes mørke Øieblik,

Hvori den føler: Intet her er stort!

Et feilfuldt Værk er Alt hvad jeg har gjort.

Hans Grav er ved Patras. Men Stedet? Hvor?

Den golde Tidsel henad Jorden groer,

Der intet Øie græd da Kisten gled,

Hans Hjertes sidste Suk — kun Gud det veed!

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems