H.C. Andersen Guldbryllupssang C.W. Wiehe og A.L. Wiehe, født Rosing.

H.C. Andersen

Guldbryllupssang

C.W. Wiehe og A.L. Wiehe, født Rosing.

Den 10de December 1862.

Fra Maurerfolkets By, fra Palmelandet
Hvor rundtom til et Skovkrat Cactus groe,
Herfra flyv Du, min Sang, vidt over Vandet,
Flyv over Bjerge til de kjære To,
Og fald med Vinens Draabe paa hver Tunge
Ved Bryllupsbordet der af Hjertens Lyst;
Den spanske-danske Sang I for dem sjunge,
De To, som staae nu ved Guldlandets Kyst.

I Livets gode og i tunge Dage
De tro holdt ud, — det har Velsignelse!
Lad Minderne i Caravane drage!
Klart sees: Gud lader kun det Bedste ske!
I den Tro kan en Verden man omfavne,
Man gaaer saa freidig over Torn og Tjørn,
I Kunstens Marmorblok staae Eders Navne;
Dem, Gud har kjær, dem glæde deres Børn.

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems