H.C. Andersen
Sølvbryllupssange 2.
Postmester, Grev Holck og Hustru, født Møller.
(D. 29. September 1841)
I Hamborg, ved den brede Flod,
Der er et Liv, en Larmen,
Men der ei Bryllupsstadsen stod,
Der foer ei Brudekarmen;
Det var i Kongens Kjøbenhavn,
Og her skal Festen være.
Sølv-Bryllup! Hvilket deiligt Navn!
Det klinger smukt, I Kjære!
Bag Sjølunds friske Rosentræer
Gud Amor sad med Buen, —
Man troer endnu, at han er her
Hos Herren og hos Fruen!
De staae saa unge begge To
Der midt i Børnevrimlen,
At Aarene, som gik, vi troe,
Er gaaet som i Himlen.
Hver Dag har I ei Solskin seet,
Hver kjender mørke Dage;
Men Kjærlighed var da Prophet,
Han sagde: “Ei forsage!
“Har Morgenstund ei Guld i Mund?
“Det Ordsprog Alle kjende;
“Husk, udi Hymens Bøgelund
“Med Guld vil Aftnen ende!”
Den Sorg er altid mindre, hvor
To kunne sorgen dele;
Og Lykken, den er dobbelt stor,
Hvor Tvende fik den hele.
Nu Parrets Krands har Sølvets Glands;
Her Guld af Sølvet fødes!
O gid, naar I faae Guldets Krands,
Vi atter Alle mødes.
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems