H.C. Andersen
Bryllupssange 3.
Pauline Beutner og Valdemar Drewsen
(Den 22de Juni 1854).
Hvor Bøgen groer ved Øresund
Og Hilsen Skibet sender,
I mødtes mangen Barndoms Stund
Som Børn, som nære Frænder;
Og Skov og Skibe vexled’ tidt,
Men ei, hvad Hjertet eied’, —
Det klaredes lidt efter lidt,
Da først I overveied’.
Hvad overveied’! Nei, ud sprang
Den Rose, Kjærligheden,
Et Nu — og Alt var Lyst og Sang
Og Jorden her et Eden.
Med Ungdoms Sind I Verden saae,
Og Alt var Ungdoms Lykke!
Dog, er selv Himlen deiligst blaa,
Kan komme Sky og Skygge.
For Danmarks Seir han drog afsted,
Saa ung, — vi det jo kjende!
Hun i hans Hjerte fulgte med,
Hans Længsel blev hos hende.
Og Seirens Klokker ringed’ Fred,
De klang med Hjertets Stemme;
Nu reiser sig i Kjærlighed
Et Fredens Bo her hjemme!
Og hvor i Glæde og i Sorg
Boe sammen Mand og Qvinde,
Der er det Livets Silkeborg,
Hvor de kan Silke spinde.
Gjør Navnet i det jydske Hjem
Til Sandhed og til Ære!
Et Hjertets Silkeborg groe frem,
Der Eders Navne bære!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems