H.C. Andersen Leilighedsdigte 32. Haandværkerens Vise.

H.C. Andersen Leilighedsdigte 32.

Haandværkerens Vise.

Hver Hæders-Stand sin Skjønhed har,
Der nok er værd en Vise!
Mig Haandværksstanden Blomsten bar,
Som jeg har Lyst at prise.
Er Randslen snørt i Ungdoms Aar:
Farvel en Stund, I Kjære!
Den hele Verden aaben staaer,
I den gaaer jeg i Lære.

Jeg reise kan, mens jeg er ung,
Og ude hjemligt bygge,
Mit Haandværk er min Pengepung,
Mit Ungdoms Sind min Lykke!
Og seer jeg saa mit Fædreland,
Jeg Kjæresten gav Ordet;
Hurra! en dristig Haandværksmand
Faar let Fod under Bordet.

Saa hyggeligt, saa hjertensgodt
I lidet Hjem kan være,
Mit Haandværk, selv om det gaaer smaat,
Dog Huus og Hjem kan bære,
Vor Herre sætter det i Drift,
Han giver Haand og Tanke;
Mig Standens Priis i Sang og Skrift
Faaer Hjertet til at banke.

Med Tanken klar, med Sindet let,
Hver til sit Arbeid vandre,
Og er det endt, er Armen træt,
Vi mødes med hverandre;
Det lyser op med Ord og Sang
Igjennem Brødres Tanke,
Vi synge: “Danmark!”, “Danevang!”
Og Aandens Guld-Ax sanke!

Naar Laugene i festligt Tog
Hvert sine Faner bære,
Os bliver fælleds Danebrog
Og Haandværksmand at være!
Forskjellig Dont, dog eens vor Stand,
Til Statens Gavn og Ære.
En stræbsom, ærlig haandværksmand
Er der en Lyst at være!

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems