H.C. Andersen Leilighedsdigte 4
Sang for de Danske i Paris
(Ved et Middagsgilde i Hôtel Vivienne i Mai 1833.)
Da Danmarks Bøgeskov sprang ud,
Saa sprang vi med, men over Søen,
Og hvor vi kom, stod Vaaren Brud
Saa sjkøn som i vort Hjem paa Øen;
Og Skoven dufted’, Fuglen sang,
Og det var ret den danske Stemme;
Nu i Paris — den Vei var lang —
Nu er vi ganske hjemme!
Det er ei Skov, det er ej Strand,
Hvortil sig Hjertet mægtigt binder,
De findes og i fremmed Land,
Men ikke Ungdoms kjære Minder;
Ved dem faae Blomster, Sø og Træer
Den dybe, underfulde Stemme; —
O, havde vi dog Alle her,
Hvem vi har kjær derhjemme!
Men ingen Veemod paa vor Flugt!
Kom, lad os Alle Glasset fylde!
I Verden er saa meget Smukt,
Og alt det Smukke vil vi hylde!
Den første Skaal bør Danmark faae:
Der fik vi Liv, der fik vi Hjerte,
Og Danmark tænker Hjertet paa
I Glæde som i Smerte!
Til allersidst, hvad synes De?
Vor egen Skaal vi kunne drikke!
Hvo veed, naar vi hverandre see, —
Jeg idetmindste veed det ikke!
Skaal for de Store, for de smaa!
Skaal for de Tykke, for de Tynde!
Vil Viin og Vise ei forstaae,
Vi forfra kan begynde!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems