H.C. Andersen digt
“Den korteste Nat”
(Marts 1875)
Kløverblomst! saa sød er Duften
Heelt opfyldt af den er Luften,
Og i Skovens friske krat
Har en Nattergal sig sat;
Kaprifolien der sig slynger,
Dufter. Nattergalen synger.
Aftenstunden, Morgenstunden
Trykke Munden imod Munden,
Kysses. — Det er den korteste nat!
Gjennem Ungdoms-Sindet lyner
Glimt af Gud i store Syner,
Og rundt om som Stjerneskud
Tanker flyve ud mod Gud.
Alle Pulse i Naturen,
Svulmende, som Lyd fra Luren,
I vort eget Bryst vi kjende.
Evighed os klarhed sende!
Jordliv — svind, som den korteste nat.
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems