H.C. Andersen festspillene i Odense 1966

“Nattergalen” opført ved H.C. Andersen Festspillene i Odense 2010 . Foto: Lars Bjørnsten

Dårlige danske film havde deres guldaldertid sidst i halvtredserne. Dengang Tommy Steel og James Dean hittede. En som blev meget omtalt mere end andre i den periode var “ham der var forlovet med Miss Danmark (Evy Nordlund). Han fik megen omtale, men sjælden under hans rigtige navn Klaus Pagh. Tilsyneladende med begge hænder dybt begravet i bukselommerne kom han helt til vejrs på popularitetens tinde, men han kom ned igen. I dag (1966) slider han med de bare næver for at vise at der blev taget fejl af ham for ti år siden.

I 1964 fik skuespilleren Klaus Pagh den ide, at der hvert år skulle opføres et af H.C. Andersens eventyr på friluftsscenen i “Den Fynske Landsby”. Odenses daværende turistchef Jørn Erik Schreiner var meget begejstret for ideen og fik etableret et nært samarbejde med Klaus Pagh. Den første forestilling var “Svinedrengen” i 1965. Det blev en stor succes med skuespiller Freddy Albeck som H.C. Andersen, der læste eventyret. Børnene mimede til.

Den dag han var 31 år besøgte “Hjemmet” ham på friluftsscenen i Odense, hvor han har vundet den hidtil største sejr sejr, som skabte stor respekt for hans evner. Men denne sejr er dog kun en af mange som i de sidste 2-3 år har røbet hans evner og om at Klaus Pagh er ved at blive voksen.

Hans sidste succes sidste år 1965 i Odense med H.C. Andersens “Svinedrengen” var så stor, at Odense Kommune i 1966 kun ville give ham bevillingen til H.C. Andersen festspillene at det var på betingelse af , at Klaus Pagh selv ville lede festspillene. I 1966 var forestillingen “Nattergalen”. En forestilling der var med til at skabe respekt om hans navn. Den foreløbige plan er at der til næste sæson skal opføres “Klods Hans”. Den sidste aften meddelte Klaus Pagh dog fra scenen, at han ikke ville fortsætte, men muligvis ville forsøge at lave forestillingen i København. Dette beklagede turistchefen og sagde at H.C. Andersen Festspillene fortsat skulle høre hjemme i Odense.

Klaus Paghs instruktion var så perfekt, at man kan forestille sig et lykkeligt anerkende smil fra den gamle eventyrdigter i sin himmel. Folk var så vilde med Klaus Pagh at amerikanerne vil have ham til at opføre H.C. Andersen festspillene i Amerika og også der skal Freddy Albeck være eventyrdigteren. Året efter 1967 blev foreningen H.C. Andersen Festspillene i Odense stiftet med Lensbaron Eiler Holck, Holckenhavn som den første formand og Teaterchef Kai Wilton som næstformand. Festspillene ændrede karakter og gik fra at være oplæsning og mime til at være en børnemuscical med fest og farver.

Odense kan i dag være stolt af Klaus Pagh, der var en forudseende skuespiller, der fik etableret H.C. Andersens Festspillene i Odense.

Kilder: Hjemmet i 27. september 1966. og http://www.hcandersenfestspil.dk/

Se billeder m.m. om H.C. Andersen Festspillene i Odense her!

Lars Bjørnsten Odense