H.C. Andersen digt 1872
Norge
Norge, du Sagaland! Din Skjønhed og Vælde
Fylder mig ganske!
Svulmende fosser, skovgroede Fjelde,
Sproget det danske!
Luften saa frisk, saa krydret af Birken,
Hjertet løfter sig her som i Kirken.
Borte fra Danmark er jeg dog hjemme,
Hører mit Modersmaal, Hjemlandets Stemme.
Kornet og Kløveren voxer om Løkkens
Græstoppes Grønhed;
Her høres Huldrens Sang, her høres Nøkkens
Svulme i Skjønhed.
Vilde de To give Lyd til mit Øre,
Deilige Fjeldsagn fik jeg at høre,
Sang som af Svaner fra Nordhavs-Vandet,
Norge, du Fremtidsland, Modersmaals-Landet!
Norge, din Skjønhed er velkendt sydude!
Under det hvalte
Fearnley og Dahl, Tidemann, Gude
Malte og talte,
Bull lod Du Tonernes Budstikke bringe,
Digtningens Svane høit løfter sin Vinge;
Hjertet er varmt her, Øinene milde —
Ja, her er Storhed, Skjønhed og Snille.
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems