H.C. Andersen digt 1830
Skolemesteren
I den lumre Skolestue vil vi nu dvæle lidt;
Tydsklands Kort paa Væggen hænger, det er temme-
lig forslidt;
Meget Blæk har flydt paa Bordet, manget navn er
ridset her;
Store, lange Drenge sidde henad alle Bænke der.
Mangen Moders Kjæledægge sidder der med Æblekind,
Og hvad ei vil ind i Panden staaer for ham paa Bogens
Bind.
Nogle sladdre ganske sagte, Andre see sig lidt omkring; Men
Tre, Fire rynke Panden, tænke saa paa Ingenting.
Udenfor et Posthorn klinger. Ak, da flyve Længsels Blik
Fra de haarde Skolebænke og fra Badens Grammatik.
Høit paa sit Catheder throner Skolemesteren saa bred;
Han er meget lærd og skiden, Kinden blaalig, rund og fed.
Tørre Prygl og tørre Gloser, Skolemester-Vittighed,
Regne hele Dagen lystigt paa de unge Planter ned.
Qvinden er hans gode Engel, Mødrene til hende tye,
Og naar Offeret behager, svinder hver en Tordensky.
Men nu er der slemt derinde, thi der holdes Straffe-Ret,
Skolemesteren man skuer bukke Drengen om saa net,
Give ham af Birkeriset ret et genialt Produkt.
Drengen aander ud i Toner hvad han føler, nok saa
smukt.
Orgelet er Manden værdigt, derfor spiller han med Lyst;
Hver en syndig Dæmon flygter da med eet fra Drengens
bryst,
Boltrer sig i Tonehavet, og saa hurtigt som en Vind,
Hver en Djævel gaaer af Drengen i hans Skolemester ind.
Men der er ei Plads derinde for den nye Djævle_Hær.
Fælt det trykker, Blodet stiger, nu er selv han Dom-
men nær!
Fuxen korser sig og gruer, og paa Skolemesteren seer —
Riset ham af Haanden synker — ak, han spiller aldrig
meer!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems